onsdag den 12. marts 2014

Længe siden....

Tiden er simpelthen fløjet af sted siden jeg oprettede denne lille blog. Hvis der skulle sidde nogle derude, som læser mine indlæg (haha... who am I kidding?! men hvis nu...) så skal I lige vide, at jeg er her stadig!

Det har jo både været jul og nytår siden sidst og påsken banker snart på døren (= nye helligdage = YAY!!!) 

I dette indlæg i dag vil jeg rigtig gerne præsentere mine 2 kaniner - ja jeg er en voksen kvinde, som har kaniner. Måske lidt mærkeligt, men hver vores hobby :)

Mine kaniner er fritgående i vores hus - i den forstand, at de får lov at komme ud af buret og rende når vi er hjemme og har tid til, at holde øje med dem - nok er de nuttet, men de er også nogle rødder!

Kaniner er virkelig skønne kæledyr, hvis man tager sig tiden til dem - ingen kaniner fortjener at sidde i et udendørsbur og rådne op, fordi folk ikke gider være ude når det er er koldt. Jeg dømmer hårdt og det gør jeg fordi man alt for ofte ser folk miste interessen for deres kæledyr uanset om det er en hund, kat, kanin, marsvin osv. Den forbrug-og-smid-væk kultur er simpelthen for meget når det gælder dyr - levende væsner! Kaniner er faktisk et meget kompleks dyr. Man tror de er lige til og det er børn, som skal have kaniner, men kaniner er svære at læse. De viser ikke tegn på svaghed før de faktisk ligger døde, så derfor kend din kanin!
En ting mere som folk ikke ved om kaniner er, at de er kolonidyr og ikke flokdyr. Hvis man har flere kaniner bør man have dem i hvert sit bur, da de er meget territoriale og ikke har problemer med, at slå hinanden ihjel! - Man skal ikke lade sig narre af deres nuttethed.

Mine to rødder er hanner - søskende - kastreret og bor i hver deres bur, når de ikke løber frit. Jeg er meget heldig, at de kan sammen - jeg vidste intet om kaniner inden jeg fik de to drenge, men jeg fik hurtigt læst op og researchet. Der er så mange forums på nettet, som er gode til, at hjælpe! Både i forhold til foder og adfærd.

De bliver snart 1 år og de giver mig simpelthen så meget glæde, at jeg slet ikke kan beskrive det!  

Jeg kan umiddelbart ikke finde en god måde at runde af på så derfor smider jeg lige et link til et Dansk Dyreværn Århus - der er mange dyr, som mangler en ny familie, som kan tage sig af dem resten af deres liv! eller vil du bare gerne støtte op om et stort stykke arbejde.

Hvis du skulle være mere til, at støtte en truet dyreart i Danmark - så kig på denne side Pindsvinevennerne i Danmark

Rigtig god onsdag aften derude!